Sammen med Eliyah Mesayer har Julie Stavad arbejdet på en udstilling med titlen The
King and the Jinn til det kunstnerdrevne udstillingssted OK Corral.
Maj 2022
Håndskrevet tekst på tekstile baner, et snoet metalelement og et utal af røde roser på en tørresnor i konserveringsværkstedet danner udgangspunkt for de to kunstneres arbejde på Statens Værksteder for Kunst.
Deres kunstneriske universer smelter sammen i historien om en konge og en ånd og disses efterladte handlinger og manifesterer sig i to større installatoriske værker, som danner rammen for fortællingen.
Handlingen
Du kender fornemmelsen af at træde ind i et rum morgnen efter et middagsselskab. Brugte kopper står stadig på bordet, hvor dugen – nu krøllet og gledet halvt ned på gulvet – er blevet brugt som underlag til at nedskrive de tanker og ideer, der opstod i løbet af aftenen. Det er som om samtalen stadig hænger i rummet sammen med cigaretrøg og latter, men nu fragmentarisk og smuldret, som et spor af noget, der er sket.
Det er den scene, der møder os i Eliyah Mesayer og Julie Stavads første duoudstilling. The King and the Jinn centrerer sig om mødet imellem to fiktive karakterer – en konge og en jinn, en ånd eller et genfærd på arabisk – men også om mødet imellem to kulturelle sfærer og to forskellige praksisser, der er indbyrdes forbundet i det skulpturelle og poetiske.
Bordet med den overdimensionerede dug, nu fyldt med med løse citater fra kongen og jinnens samtale, peger imod middagen som et ritual, der både kan være et venskabeligt møde mellem kolleger, og en forhandling om magt og repræsentation. Måske har kongen siddet for bordenden og fremlagt sine store tanker, nobel og bevidst om sin egen status. Måske har det været en rablende konge, der i sin ophøjede ensomhed har talt med sit eget genfærd.
I lokalets modsatte ende hænger tolv sorte skjorter til tørre. På gulvet findes endnu en skjorte, denne er hvid, og ligger delvist dyppet i en spand med sort maling, klar til at indtage sin plads på tørresnoren. Værket bliver et optagelsesritual, en transition, muligvis til staten Illiyeen, hvis uniformer også er sorte. I beduinsk kultur står farven sort for liv, mod og handling – altså en form for livsvækkelse. Måske er det også den forhandling, kongen og jinnen har haft; om magten til at beslutte, hvem der skal optages som fuldgyldige medlemmer af staten og hvem, der skal forblive en usynlig ånd?
Kilde: OK Corral
