At arbejde i store formater er ikke nyt for billedkunstner Julie Stavad, men det er det at formgive metal til gengæld. Hun har tidligere skabt værker i stål, men har i den forbindelse fået produceret dem industrielt i tæt samarbejde med en smed. Efter et ophold på Statens Værksteder har hun dog lavet om på det og selv fremstillet værkerne til sin aktuelle udstilling hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus.
Julie Stavad arbejder ofte med skulpturer, og værkerne i hendes udstilling hos Charlotte Fogh Gallery er ingen undtagelse. I en duoudstilling med billedkunstner Holger Højbjerg præsenterer hun fem gulvskulpturer af metal skabt specifikt til udstillingsrummet.
”Galleriet ligger i en gammel fabrik og har et virkelig smukt gulv, der har fungeret som en inspiration for mig. Det er et slidt betongulv med olieklatter rundt omkring, som er blevet belagt med et tykt lag epoxy. Og derfor synes jeg, det giver mening at stille stål ovenpå. De sølvfarvede skulpturer vil give gulvet en særlig kontrast.”
Inspireret af et smykke
Inspirationen til de nye værker kommer fra et billede af et smykke, som Julie Stavad har haft hængende på sit værksted i flere år. Hun har længe haft interesse i at undersøge formen i et stort format, og eftersom dogmet for duoudstillingen var, at hun skulle være på gulv, så hun den som en oplagt mulighed for at udforske formen. I sine tidligere projekter har Julie Stavad primært beskæftiget sig med enten væghængte skulpturer eller objekter, der læner sig op ad en væg, men det er nogle af de samme elementer, hun bringer i spil i sine gulvskulpturer:
”Formen på smykket indebærer nogle af de samme karakteristika, som jeg tidligere har arbejdet med i forhold til det stående og det bårne. Her er det bare af sig selv. Skulpturerne adskiller sig selvfølgelig fra det, men grundformen med en flade, der holdes af nålespidser er gået igen. Og så er spidserne jo enormt gulvorienterede – de søger ned i gulvet.”
Store formater
Julie Stavad er optaget af store formater, og det er karakteristisk for hendes kunstneriske praksis at arbejde i disse størrelsesforhold:
”Jeg er meget glad for det, der er vores størrelse. Størrelsesmæssigt er vores krop altid i centrum i det, jeg laver. De værker, jeg har lavet her, er nogle, der forholder sig meget til sig selv, og hvad de er. De handler særligt om deres egen væren.”
Værkerne er fremstillede af koldvalsede stålplader af 1 x 2 meter i 2 mm tykkelse, som Julie Stavad har skåret til og efterfølgende slebet groft. Det er en gentagende proces, hun har anvendt, men formen på de fem skulpturer varierer, ligesom benstillingerne også er forskellige. For at give pladerne det krøllede udtryk har hun haft dem i en presser, som har gjort, at metallet har slået sig.
Stativerne er svejsede fast – røret til pladen og benene til røret. Selv om skulpturerne kun indeholder en smule svejsearbejde, udgør svejsningen en stor del af motivet i form af de to ’øjne’, som er at finde på hver plade.
En åben tilgang
Julie Stavad har arbejdet med en åben tilgang hele vejen igennem processen og har i høj grad ladet sig styre af materialet:
”Jeg ville have en åben, undersøgende tilgang til det, og det har set ud på mange forskellige måder undervejs. Jeg har været ude i at skulle have både store og små værker og overvejede også, om nogle af dem skulle rustes. Det endte jeg dog med ikke at gå videre med, da jeg faldt for naturligheden over materialet. Alt det, der er blevet gjort ved dem undervejs i processen, kan ses, og det synes jeg egentlig kun klæder dem.”
Næstsidste billede er taget af David Stjernholm.
Sidste billede er taget af Eliyah Mesayer.
Skrevet af Cecilie Aaby
