Processerne omkring grafisk print selve printene, deres gentagelse, rytmer og multiplicitet giver en lang række muligheder inden for kunst og kommunikation i dag. Gentagelsens reference til en rytmisk oplevelse inviterer til en udforskning af både visuelle og musiske dimensioner. Projektet Imprint fejrer og udforsker gennem eksperimenter disse potentialer med tryk på rytmens fysiske kvaliteter, på tegningen og på processerne omkring grafisk print.
Andre projekter
I grafisk værksted arbejder Masoud Alavi videre med projektet Drawing Absence for at undersøge forholdet mellem tilstedeværelse og fravær gennem grafiske processer.
Lerværkstedet er for tiden forvandlet til et botanisk laboratorium. Keramiker Lise Seier Petersen udvikler værker til en udstilling på CLAY med kunstnergruppen Atrium. Hun arbejder med stentøjsler, blåler, pibeler, hvede og ris. Hun fokuserer på materialernes indbyrdes samspil, på proces, tid og den organiske forandring.




