I metalværkstedet har Andreas Bergsaker drejet metaldele til serien af vanityspejle, han skal have med på den norske fællesudstilling Everything is Connected i Milano. Spejlene består både af drejede elementer og 3D-prints i metal, der giver Andreas de bedste muligheder for usynlige samlinger.
Hånddrejede metalstænger bærer spejlglassene i norske Andreas Bergsakers serie af spejle. Med sine designs har han skabt en række vanityspejle, hvis dobbeltsidede glas kan tippes i deres stativkonstruktion. Hver spejlramme hviler i en horisontal halvbue båret oppe af tre opretstående ben, der løfter spejlet op i ansigtshøjde.
Prototyperne for spejlserien skal udstilles på en stor norsk fællesudstilling Everything is Connected i Milano, hvor Andreas er inviteret af kurator Katrin Greiling, Norwegian Crafts, Design og Arkitektur Norge (DogA) og Klubben. Spejlene har han opkaldt efter sin bedstemor, Aase, der var glad for at pynte sig, og samtidig leger navnet med den norske dobbeltbetydning ’Aase – at se’.
Brug for både metaldrejer og 3D-printer
På metalværkstedet har Andreas udviklet flere udgaver af grunddesignet, hvor både størrelser og farvefinish varierer. De bærende benstænger har Andreas drejet på metaldrejeren, så han får den glatte overflade, han går efter. Hvert ben består af to adskillelige dele, hvor han har boret gevind til at fæstne dem sammen. Herved kan konstruktionen af ben samles omkring spejlets halvbueform, han har printet i en 3D-printer til metal. Præcisionen i de forskellige metalelementer gør at sammenføjningerne bliver nær usynlige, når han skruer benene på konstruktionen.
”Jeg har gjort nogle forsøg med lukningen, men det her er den bedste metode, hvor jeg kunne få et pænt snit og undgå store svejseklumper. Spejlet skal være så delikat og minimal som mulig i sammenføjningerne,” forklarer han.
Når Andreas bagefter spraylakerer konstruktionen, forsvinder overgangene stort set for det blotte øje.
Videreudvikling af drejede lamper
Mens Andreas ventede på materialer, har han arbejdet videre med metaldrejeren og videreudviklet på nogle lampedesigns, han første gang arbejdede med til sin kandidatopgave. Lamperne består også af drejede elementer, der kobles sammen af gevind. I bunden af hver lampefod har han konstrueret en lukning, der kan skjule elektronikken. Den originale lampe var i træ og i bordformat, mens de nye bliver større modeller i drejet aluminium, der gør designet mere brugervenligt.
”Jeg har drejet en god del her på Statens Værksteder,” siger Andreas.
