På Statens Værksteder for Kunst har Eske Rex udviklet nye skulpturelle værker til en kommende udstilling hos Galerie Maria Wettergren i Paris. Udstillingen bliver en dialog-udstilling med arkitekt og tekstilkunstner Cecilie Bendixen, og opholdet på træværkstedet har givet mulighed for at arbejde i større skala.
Marts 2026
Jeg har søgt opholdet for at kunne bruge Statens Værksteders træværksted og især drejebænken, hvor jeg kan arbejde med store massive træemner. Her udvikler jeg en række nye værker, som tager udgangspunkt i nogle principper fra mine tidligere værkserier, men som samtidig åbner for en ny formverden og fortælling.
De nye værker udspringer af en cirkulær drejet formverden, som man kender fra krukker, skåle og andre brugsobjekter. Samtidig peger de mod en arkitektonisk skala og typologi – som tage, kupler mv.
I arbejdsprocessen drejer jeg først massive former i træ. Disse former deles derefter i to halvdele, som forskydes fra hinanden. Den oprindelige ydre profil videreføres og forbindes med lige, rektangulære sider, der fuldender formen og strækker den i længden. På den måde transformeres den kompakte, drejede form til en langstrakt konstruktion. Resultatet er objekter, der befinder sig mellem flere kategorier: mellem drejede brugsobjekter og arkitektoniske elementer, mellem massive kroppe og tynde skaller.
Værkerne har et indre rum, der opstår i spændet mellem de to drejede dele. Dette rum er både indespændt og udspændt – et aktivt mellemrum, hvor værkets energi koncentreres som i et akustisk instrument.
Værkerne er tænkt til at hænge vertikalt på væggen. I deres langstrakte form bevæger de sig væk fra
de direkte arkitektoniske referencer og bliver i stedet til en slags beholdere eller arkitektoniske kroppe. De kan også vække associationer til langstrakte masker eller figurer, men i en mere stram, arkitektonisk og konstruktiv form.
Jeg arbejder med variationer i form, profil, proportion og massivitet og udvikler en serie beslægtede
værker, hvor hver konstruktion undersøger forholdet mellem cirkel og rektangel, mellem masse og
tomrum.
Jeg er generelt optaget af, hvordan enkle håndværksmæssige greb og teknikker kan skabe overraskende rumlige konstruktioner og fortællinger. I denne serie splittes og forskydes drejede træformer for at skabe nye volumener. Værkerne undersøger transformation, spænding og sameksistens mellem det cirkulære og det rektangulære.
