Bissenbakkers ophold på indfarvningsværkstedet har handlet om afblegning af ægte gulvtæpper. Gulvtæpperne er en del af udstillingen ‘Staring at the Sun’ på Magenta Gallery. Udstillingen tager udgangspunkt i maleri, og gulvtæpperne undergår den samme proces, som malerierne, der er afbleget med natriumdithionit.
Sep. 2021
Katalog af minder
Staring at the Sun består af en serie malerier på papir, hvorpå der oprindeligt er malet motiver fra mine egne fjerne barndomsminder og hvor gouachemaling er påført og aftaget i en endeløs proces, eller så længe som papiret kan bære denne bearbejdning. Tilbage står monokrome, gule flader med utydelige, suggestive motiver, et katalog over minder ‘lost in translation’. Værkerne diskuterer og undersøger sindets forhold til hukommelse, og hvor meget idéen om hukommelse faktisk er sandhedsudsigelser i et evigt flux og derfor aldrig kan siges at “være” noget konkret. Galleriet eksisterer i sammenhæng med en gammel musikbutik med tykke gulvtæpper på gulvet.
Jeg inddrager dette meget mættede rum i min udstilling ved at føre gulvtæpperne ind i min udstilling. Jeg forbinder de to verdener og videreudvikler min formmæssige undersøgelse af hukommelse ved at bearbejde egne gamle gulvtæpper i en afblegningsproces. Gulvtæpperne er præget af tid og slid, og afblegningen forandrer disse mættede tekstiler historisk, nøjagtig som malerierne processuelt har givet mig nye abstraktioner over det oprindelige motiv, hver gang jeg har tilføjet og fjernet farve.
Studie i afblegning
Tekstiler er et nyt arbejdsområde for mig, men de afspejler på mange måder mit vante materiale: papir. Både tekstil og papir handler om fibre og om deres evne til medgang og modgang under processen: dvs. både hvordan de udfordrer kunstneren, og hvordan denne må lære at mestre de informationer, der bliver givet. Denne undersøgelse har været et studie i, hvordan jeg kan trække farve ud af ægte tæpper, og hvordan tæpperne opfører sig under dette eksperiment. Det har givet en masse overraskelser og modgang, som jeg er blevet meget klogere af. Bl.a. har jeg fået godt styr på temperering af uld (som tæpperne er lavet af), ligesom jeg har fået en kæmpe mængde inspiration ved at være på et værksted med vævere, hvis håndværk jeg ikke kendte til. Det har åbnet nye inspirationsdøre for mig og skubbet mig endnu længere over i en mere skulpturel retning med mit arbejde.
Det er altid en større oplevelse for mig som kunstner at afdække, hvad der allerede findes end at skabe noget efter en model eller skitse. På den måde lægger mit arbejde sig i slipstrømmen af Arte Povera-bevægelsen, hvilket også afspejles i arbejdet med gulvtæpper. At trække farven ud af tæpperne (med affarver fra Matas) har på en måde fulgt med tæpperne et skridt tilbage i deres proces, og f.eks. afsløret forskellighederne, hvormed tæpperne er indfarvet.
Min baggrund i antropologi har været med til at forme min interesse for at observere, hvordan mennesker og genstande opfører sig. Samtidig ynder jeg at provokere materialerne en smule (som med afblegning), for så at læne mig tilbage og atter observere fremfor at styre. At se de ægte tæppers mønstre åbenbare sig og enkelte farver svinde bort, mens andre står tilbage, har åbnet for nye formmæssige betragtninger og sansninger af disse grove, tunge og støvede tekstiler.
