Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Emilia Bergmark har i foråret 2025 arbejdet i keramikværkstedet på Statens Værksteder for at skabe ’Det vokser vildt’ – et offentligt kunstværk til Kulturhuset Mørkhøj Park. En 22 meter lang vægfrise i træ og keramik.

Juli 2025

Værket er en hyldest til biodiversitet med motiv af blomster og småkryb. Det er et symbol på den vækst og diversitet, som kultur- og samlingsstedet Mørkhøj Park, og en hyldest til den vildtvoksende platform et kulturcenter er, hvor brugerne vokser og blomstrer. I Gladsaxe Kommune er biodiversitet og mangfoldighed et vigtigt punkt på dagsordenen.

En hyldest til det vildtvoksende

Kunstværket er en narrativ vægfrise om blomsternes og småkrybenes liv, forvandlinger og samarbejder, over og under jorden. Det er produceret af bemalet valchromat og keramik og består af mange detaljerede små og store figurer, som spreder sig over en 30 meter lang murstensvæg i to etager i kulturhusets foyer. Et detaljerigt mylder af motiver, hvor du opdager noget nyt, hver gang du ser på det.

Et spil med arkitekturens horisontlinje

Mørkhøj Park er et eksempel på 60’ernes skolebyggeri opført af arkitekterne Jørgen Bo samt Karen og Ebbe Clemmensen. Bygningen er tilpasset det kuperede terræn, tegnet med en horisontal arkitektur, som skaber samspil mellem bygning og landskab. Mit værk bygger videre på arkitekturens horisontlinje og understreger spillet mellem det, som sker over og under jorden.

Videnskabelige illustrationer fra botanik og entomologi

Til udførelsen af værket har jeg hentet inspiration fra Flora Danica (1761–1883) og De Europische Insecten (1730). Jeg har hentet meget inspiration fra: Maria Sibylla Merian (1647–1717), en tysk naturforsker, illustrator og entomolog. Merian var en af de første til at skildre metamorfose i sine studier af planter og insekter i deres forskellige udviklingsstadier. I sine illustrationer viste Merian diverse sammenhænge i naturen ved at portrættere insekterne sammen med deres værtsplanter.

Brugerinddragelse og biodiversitet

Værkets narrativ og figurer er udviklet i dialog med elever fra Enghavegård Skole gennem et workshopforløb på Byøkologisk Center, Gladsaxe. Jeg har valgt bjørneklo som blikfang, fordi eleverne viste en stor fascination for denne enorme, giftige, smukke, men monstrøse plante. De keramiske øjne som nogle af blomsterne får, er også inspireret af de ’blomstermonstre’ eleverne skabte i vores workshop.