Eau Pernice er optaget af at skabe fortællinger både i og omkring sine værker. Fortællinger, der manifesterer sig inden for papirets grænser som et fysisk resultat af forskellige processuelle handlinger i trykkeprocessen – eller som opstår fra selve mediets tidslighed som et grundlæggende karakteristika ved grafikken.
I sit arbejde med grafik søger Pernice at finde veje til mere dynamisk at arbejde med motiverne i selve trykkeprocessen, og at undersøge, hvordan motiver kan forskubbe hele det grafiske tryk i bogstavelig såvel som abstrakt forstand.
Pernices grafiske arbejde tager afsæt i en interesse for at tilføre mediet en samtidighed – både i form af anvendelsen af nye teknologier, men også i kraft af mediets mere dynamiske indvirkning på formgivningen af værkets motiv. Derfor forsøger hun at udvikle trykkemetoder, der trækker på både tradition og ny teknologi.
På Statens Værksteder for Kunst har kun arbejdet med lasergraverede plexiglasplader. Med udgangspunkt i den samme tegning af en knust glasplade skæres forskellige motiver – motiver, der indgår i Eau Pernices research til andre værker. I trykprocessen blander hun motiverne vilkårligt, og således opstår en række af forskellige tryk, der hver især afslører forskellige detaljer om de underliggende motiver.
Interessen for tid står som en central tematik i Pernices værker, der både kan træde frem som en komponent under fremstillingen af værket, som rammesætning, eller i form af et motivisk mønster, hvormed mediets egenskaber anvendes til at billedliggøre konkret tid som handlingsforløb. Eksempelvis i værket [Plate] – Porcelain fragments joined together upon contact with wall, flight through air and the firm clench of a hand, der består af tre tryk, som sammen komponerer fortællingen om en tallerken, der – alt afhængig af læseretningen – slås itu eller samles. Hvert enkelt af de tre tryk viser et brudstykke af en handling, imens det hvide papir fungerer som mellemrum, der, som i en film, kæder de tre handlingsøjeblikke sammen i tid.
Samtidig arbejder Pernice ofte med at markere tilstedeværelsen af flere temporaliteter gennem fysiske forskydninger i værkernes motiver – enten som skævheder eller decideret bagvendthed. Interessen for forstyrrelser og forskubbelser er samtidig en afspejling af Eau Pernices interesse for systemer og det konstruerede. Ved at afbryde bevægelser og synliggøre mønstre, optages Pernice af forsøget på at fragmentere og udfordre de strukturer, systemer og fortællinger, vi omgiver os med og indgår i.
