Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

På metalværkstedet har Emil Salto arbejdet med et skulpturelt forløb af cirkelfigurer, der er brudt op til et system af hjørnemoduler. Den geometriske undersøgelse skal åbne forståelsen af de udfoldninger af hyberkuben, Emil arbejder med i sin nye serie af fotogrammer.

Med sit modulære system kan Emil Salto sammensætte skulpturelle forløb, hvis flade bugter sig i organiske cirkelformer eller blotter spidse kanter. Hvert modul består af en hjørnekonstruktion af to kvadratiske flader, hvor der hviler en kvart cirkelflade. Ud fra dem kan Emil sammensætte et væld af kombinationer, hvor også det dybe negative rum omkring og under modulerne giver forløbet karakter.

Bearbejdninger af idéen om hyperkuben
De geometriske byggedele skal indgå i en udstilling, hvor Emil gennem bearbejdninger i todimensionelle og tredimensionelle medier undersøger geometriske forme. Værket skal bygge bro til fotogramserien Unfolded Hypercubes, hvor han arbejder med hyperkuben – en firedimensionel udgave af et kvadrat. Den kompakte matematiske figur består af parallelle linjesegmenter, der alligevel folder sig ind i hinanden i en svært begribelig konstruktion.

”Jeg har på en billedkunstnerisk intuitiv måde forsøgt at arbejde med hybercubefiguren. Steiner havde en teori om, at kontemplerede og mediterede du over den, ville du få en intuitiv forståelse for den fjerde dimension. Det var det, jeg oprindeligt arbejdede med i min første fotogramserie fra 2011 med Hypercuben som udgangspunkt, hvor jeg skubbede rundt på de filtre, jeg havde skåret ud. Det er de samme filtre, jeg har taget fat i her,” fortæller Emil.

Med den nye serie af fotogrammer har han videreudviklet undersøgelserne af kuben, så foldningerne bevæger sig udover hypercubens afgrænsede rum – og denne gang i farver. Det er de geometriske undersøgelser, som det modulære værk er i dialog med. Som en form for fartøj ind i den næste dimension, forklarer Emil.

Cirklens buede elementer
Modulerne er derfor også konstrueret, så de mimer et sofabords proportioner og dermed præsenterer sig som et mere tilgængeligt objekt. Modulsystemet arbejder dog stadig med en anden markant grundform: cirklen. De buede elementer har Emil skåret ud med sav, mens de kvadratiske plader er klippet til på den store pladesaks. Pladerne er svejset sammen med punktsvejsninger på indersiden og herefter slebet i hånden.

I alt har Emil lavet 20 moduler på metalværkstedet, hvor han undervejs afprøvede en tyndere plademodel. Den var for lidt for ustabil, så han valgte i stedet en 3 mm stålplade, der stadig giver figurerne et slankt udseende. Stålet er endnu ubehandlet, men Emil har bl.a afprøvet galvanisering og vådlakering, som han skal arbejde videre med efter sit ophold.