Andre projekter
Amanda Betz har arbejdet i metal og træ på en kommende udstilling, der peger på den forsvindende danske papirindustri. Hendes ærinde har været at fortolke og formidle håndværket og processen bag det forsvundne, håndgjorte, vandmærkede seddelpapir.
Med sine kultegninger behandler Peter Voss-Knude krigserfaringer hos en håndfuld soldater fra Gardehusarkasernen i Slagelse. Kullets irreversible natur gør, at han hele tiden må forholde sig til kullets markante aftryk og de valg, han tager undervejs. En nådesløshed, der passer godt med krigsmotiverne.
Museet Trapholt inviterer hvert år en kunstner til at stå i spidsen for et værk, skabt i fællesskab med borgere rundt i hele Danmark. TID er derfor et værk skabt sammen med 803 borgere, som hver har bidraget med et broderi, der omhandler TID.