Keramiker Bente Skjøttgaard har på sit ophold videreudviklet de skykompositioner, som hun har arbejdet med periodisk gennem de sidste otte år. I den store ovn på SVK’s keramiske værksted er det lykkedes hende at få sine værker op i en ny, større skala.
Skyernes konge
Cumulonimbus er skyernes konge; det ultimative stadie i udviklingen af en cumulussky. Den er atmosfærens voldsomste nedbørssky. Denne type sky dannes, når små cumulusskyer samler sig til en større sky, og opdriften inde i skyen tiltager, så den stakkes op og rejser sig vertikalt. Denne naturvidenskabelige inspirationskilde forvandles i keramikværkstedet til personlige, imaginære skykompositioner.
Ophævelse af tyngdekraften
Kontrasten mellem fjerlette skyer og lerets tyngde er en udfordring. Hvordan kan tyngdekraften omgås, så skykompositionerne fremstår svævende? Bente har udviklet en porøs og ’flosset’ glasur, som mimer skyernes foranderlighed og luftighed. Samt en konstruktionsmetode som gør det muligt at stakke mindre skyer oven på hinanden, så værkerne kan komme op i størrelse. Den store skala kræver andre forhold og gentænkning af den keramiske proces. Eksempelvis er skyformationens sokkel blevet gentænkt, så den nu kan bære de nye, voluminøse skyer ovenpå sig. Alligevel har der været overraskelser i processen. En brænding tager tre-fire dage, og ved én af brændingerne væltede en skykomposition en smule ud mod siderne i ovnen, og Bente måtte overveje, om den var mislykkedes eller i stedet blevet bedre. Hun forklarer, at når man arbejder med ler, der bliver delvis flydende i den 1280 °C grader varme ovn, så er der et element af vilkårlighed i processen. Hun imødekommer dette, og fortæller:
”Jeg prøver at gå til yderlighederne, undersøge hvad der er muligt i ler.”
Man må kunne overskride sine egne forventninger, og se ovnen som en medspiller, der potentielt forærer processen noget. For at skabe en grundlæggende balance og stabilitet i kompositionerne har Bente, sammen med sine to assistenter fra Designskolen, konstruereret lagene så de griber ind i hinanden.
Når skykompositionerne laves, startes der med soklen, som er en flade med en række vertikale stolpelignende strukturer på. På denne bund kan selve skyformationerne bygges op i lange ruller af ler. Der laves et-to lag i skyen af gangen, som forglødes, inden der igen bygges nye lag ovenpå. Når alle lagene er forglødt, tages de af og systematiseres efter et nøje udtænkt system, hvor alle delene glaseres hver for sig og samles igen på den helt rigtige måde. Herefter smelter alt sammen i glasurbrændingen til 1280 °C.
Glasurer i himlens farver
Bente har haft glasurprøver med fra sit eget værksted. Inspiration til farvesætningen finder hun ved at se på himlens og skyernes farver. Rød, orange og violette farver præger værkerne, og hun nyder at bruge de ’keramisk atypiske farver’. Iagttagelsen af at skyerne er mørkere i bunden, fordi de belyses ovenfra, bruger hun også i sine værker.
På det seks måneder lange ophold har Bente produceret i alt 11 nye, store og mindre skykompositioner. De første fire blev sendt på Design Basel messen i Schweiz i juni, mens de resterende skal med på en solo-udstilling hos Galleri Pierre Marie Giraud i Bruxelles næste år.
