I Store formater på Statens værksteder for Kunst har Camilla Thuv Nilsen produceret tre værker, som skal indgå i udstillingen “Organiske forbindelser” i Kopervik Kulturhus i Norge.
August 2023
Under opholdet har jeg særligt udfordret serigrafiets størrelse. Værkerne er store og består af serigrafitryk på krydsfinerplader. Eftersom selve trykbordet har en begrænset størrelse, har jeg måttet trykke på flere plader og sætte dem sammen til et samlet værk til den ønskede størrelse efterfølgende. Et af værkerne er skåret ud i organiske former ved hjælp af CNC- fræseren på træværkstedet.
Min praksis omhandler komposition, hvormed jeg undersøger, hvor meget og hvor lidt, der skal til for at tilfredsstille sindet og øjet, og hvordan tilfælde og kontrol kan spille sammen.
Jeg blander farverne selv ud fra pigmenter med grundfarver og har undervejs lavet mange tests for at komme frem til de rigtige farvesammensætninger.
Fotos: Lise Ørtvig