I Væveværkstedet skaber væver Puk Lippmann sammen med sine to assistenter et bryllupstæppe, der er doneret af Ny Carlsberg Fonden til Trinitatis Kirken.
Tæppet er i formatet 2,75 x 3,15 m. og væves på hør af papir, silke og guld i forskellige tykkelser og strukturer. Arbejdet foregår på en skaftevæv, der er tilkoblet trykluftspumpe og computer.
På baggrund af en række stemningsbilleder fra kirken, samt en grundlæggende fornemmelse for rummets atmosfære, danner Puk en overordnet ramme om værket. Derefter begynder den eksperimentelle fase, hvor Puk afprøver farver, garn og diverse mønstre. Når opskriften er på plads, går hun gå i gang med at farve tekstilerne.
Gennem hele væveprocessen er opskriften til løbende forhandling mellem Puk og væveassistenterne.
Væveopskriften er kompleks, idet der er flere lag, som overlapper hinanden på kryds og tværs. Puk kombinerer forskellige klassiske vævetekniker på en måde, så det endelige udtryk bliver digitalt – og dermed meget nutidigt.
Det er de forskellige niveauer i tæppet sammen med farverne og mønsteret, som skaber en helt særlig dynamik, og som betyder, at tæppet vil ændre karakter afhængig af, hvordan lyset falder i rummet.
”Selvom jeg kender opskriften, og nogenlunde ved, hvordan tæppet vil ende med at se ud, er det altid vildt spændende at se det endelige resultat i kirkerummet.”
Puk har designet tæppet, så det går i dialog med kirkens arkitektur og interiør, og hun anvender de samme støvede farvenuancer, som optræder i kirkerummet. Hun har valgt at væve i guld, papir og silke, fordi hun med disse materialer kan opnå en særlig porøs, kridtagtig struktur, som passer godt til kirkerummets rå vægge.
Ved at inkorporere trekanter i mønsteret bliver tæppet samtidig en metafor over Trinitatis Kirkens navn, som refererer til det kristne dogme om treenigheden.
Tæppet vil blive placeret foran alteret, og dets funktion vil helt konkret være at samle brudeparret og forloveren.