Træder man indenfor i Formeriet hos Bank & Rau bliver man med det samme overrasket over diversiteten og spændvidden i deres værker. Der er flere projekter i gang på samme tid i alle hjørner af lokalets 128 m2 og materialer i alle afarter fra ler til beton, jern og tekstil.
Oktober 2014
Kunstnerduoen er inviteret til at deltage på en ny kunstfestival i Næstved under titlen Gangart. Her skal Bank og Rau skabe en række farverige og overdimensionerede kropsdele i beton, der peger på det offentlige fællesskab, som én stor, men fragmenteret krop. Projektet med de overdimensionerede kropsdele er noget, de har arbejdet med de seneste år, hvor beton er et forholdsvist nyt og eksperimentelt materiale i deres hænder.
CoBrA-bevægelsens sande væsen
Hovedårsagen til at Bank og Rau opholder sig på SVK er, at de har en soloudstilling (250 m2) på Cobra Museum i Amstelveen, Holland. Bank og Rau har derfor gransket i arkiverne og sat sig grundigt ind i og er blevet inspireret af en bevægelse, de kun havde et overfladisk kendskab til. Deres værker inddrager dermed en del ready-mades og fotos fra cobrabevægelsens arkiver.
“For os har det været en kæmpe oplevelse at få lov til at dykke ned i nogle virkelig betydningsfulde kunstnere, som vi ikke rigtig kendte i forvejen. Mange af de ting, som de gik og var optagede af, viste sig at være ting, der også optog os, og det anede vi ikke!”
Bank og Rau beskriver, hvordan de så denne genintroduktion til CoBrA som et møde med en længe glemt slægtning, hvis liv og handlinger har været med til at definere de betingelser, de selv er født ind i. De er børn af 70érne, som var domineret af eksperimenter udi livsformer, ønsker om lighed mellem mand og kvinde, mellem børn og voksne og høj og lav. Nedbrydning af traditioner definerede samlivsformerne og arbejdslivet og intention for kunsten var, at den var for alle, blev skabt af alle og lavet af alle materialer. Alt sammen en kulmination af strømninger, der for alvor blev sat I bevægelse med slutningen af 2. verdenskrig og den deraf følgende nye åbne verden. CoBrA opstod i præcis dette efterkrigsklima, hvor mennesker i Europa havde set alle store idéers totale kollaps, nationalismens destruktion, krigens menneskeskabte rædsler og ondskab.
Her kommer murstenen ind i billedet hos Bank og Rau og spiller en væsentlig rolle som fundament og byggesten. Et simpelt materiale, som kan formes til alt og er at finde alle steder. De to kunstnere murer skulpturer op, som en murer ville gøre det, og sammenstiller dem med objekter fra CoBrAs samtid.
Et af de få værker, som ses færdigt i lokalet er lavet af en klump ler med aftryk af militærstøvler. Et værk, der siger noget om, hvordan man skaber ting, hvordan man berører ting og med sin gøren og væren også er med til at skabe verden.
“Vi er tit meget utilfredse med udstillinger og måden, man formidler kunst på. Det her er en chance for os til at formidle det på en anden måde. Så det bliver mindre tørt. I den fysiske repræsentation vil vi gerne opnå det som CoBrA også ville. I stedet for at skrive handlingen på et stykke papir og hænge det ved siden af værket vil vi gerne have en dialog i gang imellem kunstner, materiale og verden, ligesom CoBrA ønskede en større integration af kunsten og kunstneren i samfundet. Kunsten skulle være en del af vores hverdag og ikke kun fungere i et separat ophøjet rum.”