Billedkunstner Birgitte Thorlacius arbejder på en serie dybtryk, som skal udstilles på Johannes Larsen Museet i 2014.
Birgitte ætser konturerne af forskellige skrøbeligt udseende insekter ned i kobberplader (stregætsning og akvatinte) eller ridser direkte ned i aluminiumsplader med koldnål. Ved at arbejde med samme pladestørrelse kombinerer hun de to teknikker på det endelige billede.
Det er første gang Birgitte arbejder med aluminium.
”Det er en ren fornøjelse, men samtidig en meget stor udfordring at arbejde med det bløde materiale. Stankelbenene får sådan en fin lodden streg”.
Birgitte forsøger at styre processen ved at variere linjernes bredde, dybde og tæthed, mængden af overskydende tryksværte samt papirets tykkelse og struktur. Alligevel opstår der altid helt nye udtryk.
”Det er dét, der er det fantastiske ved at arbejde med grafik. Der opstår altid nye muligheder og intet er givet på forhånd. Det passer rigtig godt til min person. Jeg har aldrig en plan, men værdsætter det tilfældige og arbejder meget eksperimenterende og intuitivt. Det giver mig mulighed for at være i konstant udvikling”.
Hun har opdaget at aluminiumspladerne efterlader nogle fine, næsten usynlige vandrette linjer på papiret: ”Nu optræder insekterne nærmest som noder på nodepapir. Jeg tror jeg vil tydeliggøre de her linjer, forstærke dem for at understrege det her musiske udtryk, som er ret fint.”
Ved at lime et stykke fint gulligt håndlavet indisk papir oven på dele af selve trykkepapiret, den såkaldte chine collé teknik, eksperimenterer Birgitte med aftegningernes synlighed og det endelige udtryk. Men resultatet er ikke helt som forventet.
”Udtrykket er for vagt fordi farven ikke tager ordentligt fat. Jeg kan forsøge at køre pladen gennem valsen igen, men det er virkelig svært, at få papiret placeret præcist ovenpå. ”
Birgitte skal desuden lave tegninger i store formater.