Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Med projektet “Impressions” har Anna Ørberg og Stephanie Bech arbejdet med grafiske metoder på en malerisk facon. Med medier, der oftest benyttes til at skabe editioner, og som er opfundet til at distribuere billeder bredt, har de skabt store unikaværker på lærred.

Maj 2025

Udover at titlen refererer til tryk, indtryk og aftryk, så peger den også på impressionismen, som de – sammen med pop art – har ladet sig inspirere af. Disse to genrer, som man er blevet så overeksponeret for, at de næsten kan forekomme kitsch, har de dyrket i deres arbejde.

“Vi har fokuseret på serigrafi og processen der, hvor man rasteriserer fotografier for at kunne overføre dem serigrafisk. Det kan minde om metoder fra impressionismen, der brugte prikker og klatter til at lave motiver, som på nært hold kunne være nærmest utydelige, men som stod klarere frem på afstand.”

Billedmaterialet er hentet fra København ved at scanne overflader i byen med en håndscanner og ved at tage billeder af overflader og skygger. Mange af motiverne fremstår abstrakte, men ved nærmere eftersyn kan man finde genkendelighed.

Opholdet på Statens Værksteder har udmøntet sig i en god produktion af serigrafiske tryk på store tekstilflader.