Projektet inddrager lysets og tidens bøjning og tager udgangspunkt i kromatisk aberration. Det er et fotografisk fænomen, som normalt anses for at være en fejl. Det kan genkendes ved et oftest orange/violet skær i kontrastlinjerne i billedet.
Oktober 2014
Videnskabeligt forklares det med, at krumningen på linsen får lyset til at afbøje, ligesom i et prisme, bare i mindre grad. På en måde kan man sige at linsens form og masse hindrer lyset, så det bremser i hastighed og forårsager at lyset afbøjer. Da lys og tid har et symbiotisk forhold (som endnu er ret ukendt for os) er min bestræbelse for dette projekt at spørge: Hvad hvis kromatisk aberration ikke er en fejl, men i stedet kan fortælle os om en virkelighed vi har overset? Hvad gør diffraktion af lys ved tiden? – og dermed hvilken form for tid og rum (virkelighed) er der at finde inden i kromatisk aberration?
Einstein har sagt at fortid, nutid og fremtid er en illusion. Når man ser på illustrationer af kromatisk aberration, så er det påfaldende, hvordan en begivenhed (objekt i tid og rum) bliver gengivet af linsen som en slags forskudte RGB lag. Det ser ud som objektets bevægelse nærmest er kollapset i tid og fanges i billedets øjeblik i forskudte lag. Kan kromatisk aberration løfte sløret for Einsteins påståede illusion? Ligesom lyset afbøjes har Einstein påpeget at tid også afbøjes omkring tyngdefelter. Det er senere blevet bevist på fx GPS satellitternes ure, hvor tiden går langsommere, da de er længere væk fra jordens tyngdefelt.
Jeg ønsker at udfolde kromatisk aberration rumligt og skabe en slags tungt rum, hvor lyset og tiden bevæger sig langsommere. Jeg vil lave en serie billedrammer, uden motiv, men i stedet indfatte 2 lag glas, der giver en effekt, som mimer kromatisk aberration i det, som afspejles i glasset.
