Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Anja Cecilie Petersen har arbejdet i det lille lerværksted for at undersøge sammenhængen mellem form og klang. Intentionen var at skabe en serie skulpturer, der både kan fungere som elementer i en installation og som samtidig kan bruges til at skabe et lydunivers ved interaktion som en form for percussion-instrument.

Nov. 2022

Hvordan lyder det, hvis man tager afsæt i en arkitektonisk bue og reducerer størrelsen til et keramisk objekt, der kan spilles på? Hvilke former for buer skaber hvilke lyde? Hvordan lyder forskellige variationer af gotiske buer? Er lyden anderledes i stentøj end i lertøj og porcelæn?

Efterhånden som jeg fik brændt forskellige variationer af buerne, fandt jeg ud af, hvilke toner, der ligger i de enkelte former. Jeg fandt således frem til, hvordan formerne kan justeres for at optimere klangen.