“3D Tekstiler” er et samarbejde mellem den danske tekstildesigner Stine Linnemann og den bulgarske produktdesigner Marina Dragomirova.
Feb. 2015
Med projektet forsøger de at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan tekstil i dag bruges i interiør-sammenhæng. Ved at vende den traditionelle designproces på hovedet, forsøger de at anse tekstilet som en integral del af selve konstruktionen snarere end en dekorativ eftertanke.
Grundtanken er, at tekstil ikke kun skal trækkes ned over eksempelvis en stol, men at det også kan tænkes ind i selve konstruktionen eller det objekt, som designeren skaber. Ofte bruges tekstil uden omtanke eller forbliver blot en pynteting.
Med samarbejdet mellem Marina og Stine udfordres både tekstil- og møbeldesign, og målet er at indgå i en fremtidig debat om tekstilets rolle i interiør.
Teknik
Projektet er et møde mellem de to discipliner møbeldesign og vævning. Marina tænker i det tredimensionelle objekt, hvor Stine kender tekstilet og vævens muligheder, og i samarbejdet nærmer de sig hinanden.
Teknisk set væver de med forskelligt garn. På den ene side af væven, den computerdrevne dobby ARM-væv, sættes garn af bomuld og på den anden side elastisk garn, og langsomt i væveprocessen væves de to sammen, som giver en graduering mellem de to garntyper. Stoffet bliver dermed mere og mere elastisk. Det betyder, at konstruktionen et planlagt sted vil krympe, mens området, hvor der kun er bomuldsgarn, ikke vil krympe. Stine væver samtidig pinde ind i konstruktionen.
Undervejs i vævningen vil konstruktionen se ud som normalt, og det er i efterbehandlingen at magien sker. Pindende og garnet skal dampes, når hele konstruktionen tages af væven, og det formbøjer pindene og får garnet til at trække sig.
Når det er sket, vil det endelige resultat være formet som en kuppel bestående af tekstil, som holdes oppe af de formbøjede pinde. I toppen skal stoffet krympe og give konstruktionen sin krumning. Kuplen får en højde på 160 cm og en diameter på 420 cm.
Selve idéen til konstruktionen er inspireret af bue og pil, som er lavet af simple, men bøjelige og fleksible materialer.
Processen er ret svær at styre, og de to piger har brugt lang tid på regnearbejdet for at bestemme, hvordan trådene langsomt skal gå fra den ene over i den anden og for at forudse, hvor meget det vil krympe.
En ny måde at tænke design på
Det er idéen og processen, som er det vigtige. Det interessante er deres måde at gribe produktudviklingen an på og ikke det egentlige produkt eller udfald.
”Det er en undersøgelse. Det er min version af at skrive en artikel, som er det, man ville gøre som akademiker. Jeg vil gerne både arbejde kommercielt som væver og leve af det, men jeg vil også gerne udføre projekter som skubber mit fag i nye retninger. Det skal lægge op til diskussion” siger Stine.
I stedet for den traditionelle flade vævning, tænker de, hvordan man designmæssigt kan skabe en ting, der efterfølgende er et objekt i sig selv. Resultatet i denne omgang er den telt-lignende konstruktion, men vil givetvis have et andet udfald i næste forsøg. Der er mere tale om en metode og et studie end konkret produktudvikling.
>Følg med i udviklingen af 3D Tekstiler på Stine Linnemanns facebook side
>Marina Dragomirovas hjemmeside
