Under opholdet på Statens Værksteder vil Signe Guttormsen arbejde på et værk, der kommer til at bestå af 10 billedtavler i aluminium og træ. Værket skal udstilles på forårsudstillingen på den Frie i april 2010.
Andre projekter
Emil Jespersen har opholdt sig på træværkstedet halvanden måned henover vinteren for at udforske og udvikle nye arkitektoniske principper for CLT-konstruktioner (cross laminated timber) gennem træmodeller og 1:1-detaljer, hvor CLT-konstruktionernes konstruktive og æstetiske potentialer fremhæves.
Kunstnerkollektivet RÅBERI OVER HEGNET består af billedkunstnerne Anne Marie Ploug, Pernille Kløvedal Helweg og Melou Vanggaard. Skabt i fælles ånd og med afsæt i deres forskellige billedkunstneriske erfaringer skal de vise en installationsudstilling, fordelt over de tre udstillingshuse og udendørsarealer på Gammelgaard Kunst og Kulturcenter… Læs mere
Signe Rohardt Lund har afprøvet forskellige metoder til at “tegne i – og med metal”. Med bor og dremel har hun eksperimenteret med at indgravere og banke fordybninger med hammer. Til slut har hun benyttet en plasmacutter til at tegne i pladerne.