Skip to content Skip to footer
Brief info

Danmark, 1978

Honey Biba Beckerlee er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Städelschule, Frankfurt am Main, DE (2008). Derudover har hun en master i Contemporary Art Theory, Goldsmiths College, University of
London, UK (2006).

Biba Beckerlee eksperimenterer i vid udstrækning med medier og materialer. Både på et teoretisk plan og i praksis arbejder hun med paradokset mellem den kulturelt udbredte antagelse, at cyberspace er kropsløst og internettet immaterielt og samtidig, at overforbruget af energi og udvinding af landmasser til forbrug af råmaterialer i digitale teknologier ender som store mængder elektronisk affald.

Som respons på dette paradoks producerer hun kunstværker i kropslig skala, der taktilt implementerer digitale råmaterialer og optegner komplekse sammenhænge imellem natur, kroppe og digitale teknologier. Med skulpturelle installationer som keramiske fliser af grundstoffet silicium og vævede kobberkabler sætter Biba Beckerlee fokus på, hvor grundstofkrævende den digitale tidsalder er.

Foto: Rita Blue Biza

Projekter af

Til en udstilling på Charlottenborg Kunsthal med titlen, “Digital Matters”, har Honey Biba Beckerlee arbejdet på Statens Værksteder med værket Swarming / Swimming. Et vævet værk, der sender en hilsen til de undersøiske internetkabler, der udgør den fysiske infrastruktur for den digitale tidsalders enorme informationssky.

Honey Biba Beckerlee skal på SVK producere værker til en soloudstilling i Århus Kunstbygning. Udstillingens titel er ‘Diplopia’, og undersøger menneskets levevilkår som de udfordres i takt med økosystemets forandringer, og handler om den vestlige verdens ambivalente forhold til originaler og kopier. Udgangspunktet for udstillingen… Læs mere