Honey Biba Beckerlee skal på SVK producere værker til en soloudstilling i Århus Kunstbygning. Udstillingens titel er ‘Diplopia’, og undersøger menneskets levevilkår som de udfordres i takt med økosystemets forandringer, og handler om den vestlige verdens ambivalente forhold til originaler og kopier. Udgangspunktet for udstillingen er tidsskriftet ‘The Whole Earth Catalog’, der var et af den moderne øko-bevægelses tidlige spirer med en stærk vision om en bæredygtig fremtid. Honey Biba Beckerlee udforsker tidsskriftets materiale og et forsidefotografi af jorden set fra rummet. På baggrund af dette materiale skabes forestillinger om en nær fremtid og dens forhold til kopier og bæredygtig æstetik. (fra pressemateriale)
Andre projekter
Marie Raffn har skabt en udstilling, der sammenkobler elementer fra bl.a. musikkens og gymnastikkens sprogsystem. Udstillingen finder sted på TeaK (Theatre Academy) i Helsinki og boglanceringen hos Bladr i København i foråret 2019.
Møbelsnedker Rasmus Fenhann har hænderne fulde på Træværkstedet. Han arbejder både på udviklingen af et sofabord og eksperimenterer med lampeproduktion på CNC-fræseren.