Billedkunstner Lærke Lauta har de sidste ti år arbejdet intensivt med videokunst. Under sit nyligt afsluttede ophold på Statens Værksteder var det dog pensler og lærreder, hun havde trukket frem, for således at genoptage og videreudvikle sit arbejde med maleriet. På tre måneder blev det til en række nye malerier, en ny maleteknik og faktisk også et helt nyt formsprog.
Nikoline Liv Andersen er uddannet beklædningsdesigner, men udforsker ligeledes billedkunsten gennem kunsthåndværk. Og det er netop billedkunst, hun har arbejdet med under sit nyligt afsluttede ophold på SVK. Her har hun skabt et stort tekstilværk bestående af vævede, syede, strikkede og malede elementer til en større duoudstilling sammen med billedkunstner Cathrine Raben Davidsen på Horsens Kunstmuseum.
Marie Raffn har skabt en udstilling, der sammenkobler elementer fra bl.a. musikkens og gymnastikkens sprogsystem. Udstillingen finder sted på TeaK (Theatre Academy) i Helsinki og boglanceringen hos Bladr i København i foråret 2019.
Duoen Hesselholdt & Mejlvang har arbejdet på en stor udstilling der sammenbinder performance med et tekstilt værk og en tekstcollage indsamlet fra hele verden. Udstillingen vises på V1 Gallerys søstergalleri Eighteen fra den 30. november 2018 – 12. januar 2019.
Planter i et udefinerbart rum. Kunstner Marie Rømer Westh har eksperimentet med formater, udsnit og størrelser i tre fotoserier, der ophæver tyngdekraften.