Skip to content Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 3. august 2020 kl. 24:00
Dorte Østergaard

Udvalgte projekter, 2019/2020

Fra udstillingen Under Over Fladen, Gammelgaard, af Dorte Østergaard Jakobsen. Statens Værksteder er endelig klar til at åbne dørene og byde velkommen tilbage efter at have været Corona-lukket i to og en halv måned. Vi huser normalt ca. 200 projekter om året, og vi er…

Tina Maria Nielsen: Salon des Refusés

Billedhugger, Tina Maria Nielsen, arbejder på en række helt nye værker, sammensat til en stedsspecifik totalinstallation til underetagen i Den Frie udstillingsbygning. Udstillingen vil primært bestå af afstøbninger i bronze, paraffin, gips og voks, der alle forholder sig til ”det afviste” og kælderen som rum.…

Anne Brandhøj Hansen: Touch and Relate

Omdrejningspunktet i Annes praksis er hele, friske træstammer. Hun er inspireret af, hvordan skovens træer langsomt vokser. En efter en opstår endnu en årring i stammen, hvorfra nye grene vokser ud. Denne sekvens af tilføjelser markerer tidens gang.

Morblod: Rite of Hydra

Billedkunstnerne Ida Lunden og Carina Lin Sixten danner tilsammen kunstnerduoen Morblod, som beskæftiger sig med performance, skulptur og grafik i en cirkulær proces. Under deres seneste ophold på Statens Værksteder er det deres grafiske praksis, de har arbejdet med, men med udgangspunkt i blandt andet deres tidligere performative værker. Her har de skabt værker til deres hidtil største soloudstilling Rite of Hydra, som kan opleves i Huset for Kunst og Design i Holstebro frem til 30. juni.

Ditte Haarløv Johnsen: Maputo Diary (2)

Fotograf og dokumentarist Ditte Haarløv Johnsen voksede op i den mozambiqueske hovedstad Maputo, og gennem de sidste godt 20 år har hun fotograferet portrætter af en gruppe homoseksuelle venner og familie, byen og (døde) dyr. Gennem en årrække har hun udstillet omkring 50 af billederne under titlen Maputo Diary flere forskellige steder i Danmark og internationalt. Hun har haft ophold på Statens Værksteder for at scanne negativer, der tidligere er blevet valgt fra, men som nu skal indgå i et kommende bogprojekt.

Lotte Agger: Dejligt stort parcelhus

Fotograf Lotte Agger er lige nu udstillingsaktuel med gruppeudstillingen Parcelhus i Janusbygningen i Tistrup, som – belejligt nok – ligger i et parcelhuskvarter. Udstillingen undersøger parcelhuset gennem forskellige medier og med forskellige blikke. Lotte Aggers bidrag består af storformatfotografier, hun har taget i parcelhuskvarterer rundt omkring i Danmark og efterfølgende behandlet og manipuleret på Statens Værksteder.

Nikolaj Thrane Carlsen: Et kystnært møbel

Arkitekt Nikolaj Thrane Carlsen har opnået stor succes med sit afgangsprojekt, et bæredygtigt loungemøbel i tang, fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2017. Endda så stor, at han har måttet lave endnu en udgave af møblet, fordi flere parter har ønsket at udstille det samtidigt.

Louise Hedegaard Madsen: Skin deep

Billedkunstner Louise Hedegaard Madsen arbejder med skulpturer og installationer, der kredser om temaerne identitet og begær. I december havde hun ophold på Statens Værksteder for at skabe værker til gruppeudstillingen Now you see it, now you don’t Weserhalle i Berlin. Til maj kan værkerne opleves på gruppeudstillingen Final Exhibition II i Axel Towers i forbindelse med Art Week Copenhagen.

Anna Domnick: It´s All WHITE 3

Den tyske fotograf Anna Domnick er netop ved at lægge sidste hånd på projektet It’s All WHITE; en fotografisk installation med billeder af den grønlandske indlandsis, som hun har arbejdet på i godt to og et halvt år. Hun har haft ophold på Statens Værksteder i både 2017 og 2018 med selvsamme projekt, som altså nu er ved at være klar til udstillingen It’s All WHITE, der kan opleves på Nikolaj Kunsthal fra den 7. marts til den 9. juni.

Jonas Lyndby Jensen: Water Lily møbelkollektion

Møbeldesigner Jonas Lyndby Jensens seneste ophold på SVK har rødder i et tidligere ophold i 2015, hvor han udviklede designet Water Lily. Et lille møbel med en kravedetalje, der giver associationer til et åkandeblad og kan fungere som både taburet og sidebord. Designet er nu i produktion hos den slovenske producent Mitja, der har vist så stor interesse i kravedetaljen, at prototyper på fire nye selvstændige møbler med udgangspunkt i selvsamme detalje for nylig blev til i træværkstedet.

Nyhedsbrev

Få ansøgningsfrister, arrangementer og artikler direkte i din indbakke.

Latest News From the Workshops

Deadlines / events / articles

Subscribe to Newsletter