Andre projekter
Med afsæt i et tidligere ophold på Statens Værksteder med keramiker Signe Fensholt, har møbeldesigner Anne Brandhøj arbejdet videre med sammenstillinger af træ og porcelæn. Det overordnede tema kredser om centrifugalkraft og forskellige tørrings- og brændingsmetoder.
Trine Struwe har arbejdet i mørkekammeret på en serie nye værker til en gruppeudstilling i Formation Gallery i sommeren 24.
Til en udstilling ved PAD London i 2022 har tekstilkunstner, Signe Emdal, produceret værket Tara21. Værket er repræsenteret af Galerie Maria Wettergren og produceret i teknikken “Touch”, som Emdal har udviklet under et residency-ophold på Island tilbage i 2018.