Andrea Jespersen har arbejdet i foto og mørkekammeret samt på træværkstedet for at udvikle teknikker til gavn for fremtidige værker. Hendes processer fusionerer analogt fiberbaseret fotografi, tegning og træ.
Marts 2025
Mit omdrejningspunkt var membraner, der mødes og integreres. I mørkekammeret arbejdede jeg med objekter fra samlinger, som blev brugt til fotogrammer. Jeg var nysgerrig på mulighederne for at bruge træ sammen med det våde fotografi for at tørre det i form. I træværkstedet eksperimenterede jeg med at bruge træ fra tidligere værker og fik en større forståelse for mulighederne ved yderligere at integrere træ i min praksis.