Andre projekter
I træværkstedet arbejder billedkunstner Christian Bang Jensen på en serie sokler med CNC-fræsede skrifttegn. Soklerne indgår i udstillingen Epifyt i Cobra-rummet i Lyngby. Ligesom en epifyt gror på andre planter, finder Christians værker næring i udstillingsrummets loft, som er dekoreret af en række Cobra-kunstnere.
Grethe Sørensens projekt ”Random Weave” arbejder med møbelstof i en usystematisk bindingskonstruktion baseret på pixels i grundfarverne.
Maja Qvarnströms udviklingsophold på Statens Værksteder har givet hende anledning til at deltage i en Københavnerbaseret gruppeudstilling og til at eksperimentere med dans og performance som metode og formsprog.