Hop til indholdet.

Projekt

Skyld

2014 / Kunsthåndværk

Aug. 2014

Keramiker Susanne Hangaard holder i øjeblikket til i Turboladen, hvor hun forbereder anden del af sin triologi over begreberne skam, skyld og angst.

Trilogien er inspireret af Aksel Sandemoses roman ”En flygtning krydser sit spor” samt den franske filosof og sociolog Edgar Morin og hans tanker omkring begreberne skam, skyld og angst.

Skam, som var første del af trilogien, blev udstillet i Galleri Kraft i Bergen, Norge i 2013. Trilogiens næste to udstillinger Skyld og Angst skal også vises hos Galleri Kraft.

Susanne Hangaard havde brug for et stort atelier for at kunne eksperimenterer med værkernes indbyrdes placering samt dokumentation af projektet i både skrift og billeder.

“Med hensyn til de to følgende udstillinger ”Skyld” og ”Angst” vil jeg gå et skridt videre ind i Sandemoses romanunivers for at undersøge fænomener, som står i forhold til eller i forlængelse af skammen. Udstillingen ”Skyld” er den anden i trilogien, og det er til den afsluttende del af dette projekt, at jeg har søgt ophold på Statens Værkstede for Kunst.
Jeg eksperimenterer med at skabe nye værker, som skal fungere som fysiske manifestationer af skyld. 
Værkerne til projektet ”Skyld” vil indbefatte en video, som skal projiceres op i stort format. Derudover vil der være mindst tre store emner på gulvet, som skal fungere i
samspil med videoen. De store emner er sammensat af mindre keramiske moduler, som jeg har produceret på eget værksted .”

Sep. 2014