Tegnestuen Studio Fountainhead insisterer på at lade arbejdet med at udvikle og bygge fysiske arkitekturmodeller tage sin tid. De insisterer på en legende, åben og intuitiv proces. For dem er modellen ikke blot et middel til målet (den færdige bygning), men derimod både en repræsentation og et værk i sin egen ret. Deres arbejde befinder sig i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur.
