Charlotte Erckraths værk er en stedsspecifik installation til udstillingsstedet Modtar projects i København. Unstable Mechanisms handler om erindringen af rum. En imaginær scene gentages og orkestreres af ustabile mekanismer, som reagerer på brugerne af udstillingsrummet. De kropslige fornemmelser af et punkt i tid og rum bliver i Charlotte Erckraths projekt erstattet af en repræsentation: trykkets ændring, trinenes vægt, og øret, der opfanger gulvets bevægelse. Disse fænomener undersøges, dissekeres og artikuleres som begivenheder i en serie af mekaniske og pneumatiske elementer. Installationen udfolder erindringen som en reaktion på tilstedeværelsen af en faktisk beskuer i projektrummet.
Andre projekter
Cecilie Norgaard søgte ophold på Statens Værksteder for at udvikle en udstilling til O–Overgaden i foråret 2025. Da hun bor og arbejder i Wien, havde hun gjort stort set alt forarbejdet med sine oliemalerier på forhånd.
Lone Arendal har arbejdet i grafisk værksted på en serie store træsnit. Hun er inviteret som gæst til den årlige udstilling med kunstnersammenslutningen Den Frie til foråret 2023.
Smykkekunstner, Kim Buck, har arbejdet i træværkstedet på en serie tone-generatorer i træ med indlagt filt og iboende piber, der ved håndtering frembringer tonen a.
