Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Steen og Bastian Higham har arbejdet med færdiggørrelsen af en serie på 7–8 storskala lysobjekter, skabt specifikt til udstillingen, Personal Structures – Confluences i Venedig 2026. Projektet har krævet en kombination af CNC-bearbejdning, metalarbejde, træarbejde og papirlaminering, og netop denne alsidighed har betydet, at rammerne og faciliteterne på træ- og metalværkstederne har været essentielle.

August 2026

Papirlaminering i stor skala

Kernen i projektet er en kompliceret teknik med papirlaminering, som Steen og Bastian har eksperimenteret med i årevis, og som er blevet forfinet under opholdet. Målet har været at skabe selvbærende, organiske skaller af japansk kozo-papir, oplyst indefra, og som kan svæve frit i rummet.

Forudsætningen for at de store papirskaller kan holde formen og svæve er en integration af
rå, gennemskærende grene – et råmateriale, der er udvalgt og bearbejdet i samarbejde med
NGO-organisationen Verdens Skove. Værkstedsarbejdet har i høj grad handlet om den
svære balancegang mellem menneskets præg og naturens præmisser.

Dialog med rummet

Værkerne er på én gang ekstravagante og minimalistiske. De modige, organiske former er dannet af fine, skrøbelige materialer, der kræver stor teknisk præcision og tålmodighed på værkstedet. Objekterne er skabt specifikt til de historiske rammer i Venedig. Processen på SVFK har derfor været dikteret af netop dette specifikke rum.