Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Den amerikanske kunstner Sarah McNulty har skabt et stedspecifikt gennemsigtigt maleri. Værket indgår i udstillingen Abstract Mythologies – en multinational serie af gruppeudstillinger med kunstnere fra Danmark, USA, England og Grækenland. Udstillingen er den sidste i en række af fire og kan opleves i New York fra d. 28. november 2018.

Udstillingen handler om formen af visuelle fortællinger, fortolkede ud fra forskellige kulturelle afsæt og perioder. Sarah kigger på aktuelle nyhedshistorier. Ikke blot hvilke historier, mere hvordan vi bliver præsenteret for dem. Hvilken indpakning har den information vi modtager? Og hvor nemt er det at fordreje tingene i den digitale medieverden?

PVC – voksdug
Sarah har tidligere malet meget på vinduer og er interesseret i at male på gennemsigtige og forandrende overflader. I udviklingen af et vinduesværk til udstillingen UNSEATS i Kiosk 7 på Amager Boulevard i sommeren 2018, faldt Sarah over det gennemsigtige PVC- plast (polyvinylchlorid) – ”Det er et billigt og lidt tarveligt materiale, men når man tager et billede af det, så glitrer det i lyset på en lidt kunstig måde, og den slags ’snyd’ er jeg interesseret i. Og så er det et midlertidigt og bevægeligt materiale, så beskueren og omgivelserne fysisk påvirker det.” Med PVC-plasten kan Sarah dermed bruge den tosidighed, der kan være ved at male direkte på glasset, samt opnå en fysisk fleksibilitet, hvor overfladen kan fortsætte i forskellige former. Værket til Kiosk 7 har derfor været udgangspunktet for Tier (flex).

PVC-plasten skal hænge ned fra loftet, som store bevægelige gardiner. Tanken er den, at det transparente maleri vil hænge i flere forskellige lag. Man kan derved betragte værket forfra, bagfra og fra siden, afhængig af, hvordan man bevæger sig i rummet – ”Det giver en frihed og uforudsigelighed med de forskellige plastikstykker og så minder det lidt om en stor gennemsigtig collage.”

En stedspecifik tilgang
Farvematerialerne er primært valgt på baggrund af deres holdbarhed og ud fra et stedspecifikt fokus. Til værket bruger Sarah primært akrylfarver, husholdningsmaling og lidt kridt, da disse farvetyper sidder bedst på plasten. Hun bruger også nogle enkelte indfarvningsfarver, som en slags pjasket underlægningsfarve. Farvevalget er overvejende mørkt og lidt tungt, men med kontrasten fra nogle enkelte lyse og skarpe farver – gul, rød og orange.  Når Sarah vælger at holder farverne forholdsvis dunkle, så skyldes det, at hun medtænker værkets omgivelser i helhedsindtrykket.

De ukendte omgivelser er netop det, Sarah synes er spændende ved projektet; at opsætte noget, der kan reagere på sine omgivelser og på den måde få sit eget liv. Derved er denne stedspecifikke tilgang meget kendetegnende for Sarahs arbejdsproces.

PVC- stykkerne er op til 12 meter og skal klippes i forskellige størrelser, men hvordan det skal klippes eller om noget skal ligge langs gulvet, afhænger af stedet. Opholdet på SVK giver Sarah mulighed for at få en fornemmelse for værkets helhed på forhånd og afprøve forskellige kombinationer.

Som en del af værket er det meningen, at et af PVC-stykkerne helt konkret skal klippes til et lille værk og printes til et bogformat, som en publikation. Bogen vil indeholde både færdige værker og et arkiv om vejen dertil i form af procesbilleder.

Skrevet af Fanny Menaka Dons