Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I 2007 samarbejdede beklædningsdesigner Anne Damgaard og tekstildesigner Margrethe Odgaard i tekstilværkstedet på Statens Værksteder for Kunst.

Begge uddannet fra Danmarks Designskole og på deres to måneder lange ophold på værkstedet havde de sat sig for at afprøve et samarbejde. Anne laver hovedsageligt skulpturelle kjoler og arbejdede i den sammenhæng meget med lag og transparens. Udover at arbejde med mønstre og farver havde Margrethe de seneste par år arbejdet meget med spray farve på tekstilerne. De havde ikke samarbejdet før, men mødte hinanden på en udstilling, hvor de faldt i snak og fandt ud af, at de havde lyst til at prøve at lave noget sammen, hvor form og mønster gensidigt påvirker hinanden. På deres ophold var målet at færdiggøre fire kjoler.