Kristine Sundahl skal arbejde med en serie tegninger, som er et resultat fra hendes ophold på det Danske Institut i Rom i efteråret 2008. Tegningerne er digitale kompositioner og reducerede udtryk af fotografier taget i en romalejr i Rom. Med serien ønsker hun at undersøge trykprocessen som et værktøj til omsætning fra digitalt til analogt.
Andre projekter
I forbindelse med en udstilling til Kunstpakhuset har billedkunstner og musiker, Maj Kjærsig, arbejdet på metalværkstedet med at producere intuitivt bøjede kroge, inspireret af S-kroge, der vil fungere som ophæng til keramiske plader.
Louis André Jørgensen har fået et ophold i Frederiksholms Atelier til at arbejde med sin kommende soloudstilling, Bjergtaget, på det kunstnerdrevne udstillingssted Bladr på Nørrebro.
Tekstildesigner, Janne Wendt, arbejder på at skabe en eksakt kopi af Lin Utzons uldgardiner fra 1975. Gardinerne skal hænge i Bagsværd Kirke i stedet for de nu slidte originaler.