Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Relicts

Velkommen til SVFKs projektdatabase – en direkte udveksling af kunsteriske arbejdsprocesser.
Indtast navn, teknik eller materiale i søgefeltet og gå på opdagelse i mere end 2000 projektbeskrivelser.

Søren Lose udfører værker til en soloudstilling på Kunsthallen Brandts. Indholdsmæssigt tager udstillingen afsæt i Berlin, hvor Søren Lose har været bosat de sidste 5 år. Flere af hans værker har i denne periode beskæftiget sig med byens sammensatte, komplekse historie og de mere eller mindre synlige arkitektoniske spor, som stadig står tilbage. De skiftende (totalitære) regimer har qua deres arkitektur og monumenter formet det berlinske byrum til den fragmenterede helhed, det fremstår som nu.

Udstillingen tager afsæt i en række tidligere projekter, hvor Søren Lose har arbejdet skulpturelt og installatorisk med dette tema. Han opbygger et fragment af et 19 m højt, nu nedrevet Leninmonument – der stod på Platz der Vereinten Nazionen, dengang Leninplatz, i Østberlin.

Søren Lose rekonstruerer et 4,5 m højt fragment af den oprindelige skulptur i polystyren. Den endelige skulptur præsenteres som en slags kulisse, hvor arbejdsprocessen, materialerne og konstruktionen bliver blotlagt som en integreret del af værket.