Sophia Kalkau drejede og fræsede fire modeller til nye gravmonumenter på Træværkstedet. Hun var sammen med fem andre billedhuggere blevet inviteret til at nytænke og skabe gravmonumenter til Dansk Stenhuggerlav. SVKs drejebænk til store legemer gav, ifølge Sophia Kalkau, hende muligheden for at udvikle objekterne – at eksperimentere, afprøve og undersøge stof og form før end objekterne blev sendt videre til stenhuggeren.
Andre projekter
Den tyske billed- og performancekunstner, Stella Geppert, har en arkæologisk tilgang til kroppens tilstedeværelse i rum. Hendes arbejde i SVKs største atelier, Turboladen, har været centreret om en performance, der i samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning, er på Danehallernes program under festivalen Close Encounters
På SVFK har møbeldesigner Anne Brandhøj skabt 50 ud af 100 unikke kompositioner af sammensatte elementer i træ til en soloudstilling hos TABLEAU i Store Kongensgade. Her vil elementerne figurere frit balancerende som piedestaler eller væghængt i form af hylder.
I løbet af de seneste to år har designduoen Stine Bloch Tranekjær og Kenneth Gyde Poulsen arbejdet med mobilen som designobjekt. Sammen har de startet Kinetic Mobiles Copenhagen, med et ønske om at undersøge de grafiske muligheder for farve, linje og bevægelse i form af… Læs mere