I mørkekammeret fremkalder billedkunstner Michala Norup en serie fotografier om oplysning; et begreb, der både refererer til erkendelse og til konkrete lysforhold. Med sit analoge kamera har hun undersøgt lysets sansbarhed i rum, der oplyser.
”Jeg har fotograferet i rum, hvor der foregår enten æstetisk, videnskabelig eller religiøs oplysning”, fortæller Michala. Hun har været forbi bl.a. Davids Samling, Thorvaldens Museum, Geologisk Museum og en række kirker for at fotografere lysforhold.
Michala arbejder med analogt fotografi.
”Fotografi betyder ”tegning med lys”, og måden, man arbejder med lys på i det analoge kamera, er meget materiel; man åbner for blænden på kameraet i kortere eller længere tid, og så afsætter lyset udenfor kameraet, spor på filmen. Senere fremkalder man lysets spor i mørkekammeret”, fortæller hun.
I mørkekammeret gør hun lyssporene synlige på fotografisk papir, som hun herefter tager med ind i det store fotoværksted, hvor hun kan dvæle ved billederne og udvælge hvilke, der skal med i en nært forestående udstilling i det kunstnerdrevne projekt- og udstillingsrum Eks-rummet.
Mediets materialitet
Efter at have fremkaldt billederne i mørkekammeret, lægges de til tørre i fotoværkstedet. Når de er tørre, kommer de over i varmepresseren, hvor de presses flade. Nogle af fotografierne bliver lagt i en bunke, andre spreder Michala ud på bordet, så hun kan gå omkring dem, ligesom hun også har fotografiske eksperimenter hængende på væggen, som hun nu og da studerer.
Fotografierne er taget med et gammelt Rolleicord-kamera, som bruger 120-film, der er lidt større end i traditionelle kameraer. De fremkaldes på fiberpapir i sort/hvid, så lyset står tydeligt frem i billedet. ”Jeg har altid interesseret mig for lys/skyggeforhold. Jeg kan blive helt salig af gråtonerne i de fremkaldte billeder, som kan få en fløjlsagtig kvalitet”, fortæller hun.
For at udvælge billeder til fremkaldelse, scannede Michala først negativerne ind på computeren. Her så de, fordi de blev gennemlyst af skærmen, slet ikke ligeså mørke ud, som når de bliver fremkaldt. Men det gør hende ikke noget; ”lyset i de rum, jeg fotograferede i, var dæmpet, så billederne bliver meget mørke, hvilket er interessant, når nu projektet hedder ”Noter om lys”.”
Hun har heller ikke noget imod de små fejl, der kan opstå, når man fotograferer analogt. Ridser og støvkorn i billedet gør hende fx ikke noget, så længe de ikke er alt for graverende; ”jeg kan godt lide, at man kan se mediets materialitet, ligesom i eksempelvis maleri, hvor man kan se sporene fra penslen.”
Læringsprocesser og æstetisk erkendelse
Michala har på et klassisk kunstakademi i Holland lært, hvordan man på traditionel vis behandler lys- og skyggeforhold i oliemaleriet. Sideløbende har hun brugt fotografiet som en forlængelse af sin praksis som kunstmaler. Det har altid faldet hende meget naturligt at fotografere, og i de seneste 10 år er det analoge fotografi blevet hendes bærende medie, mens maleriet er trådt mere i baggrunden. I det fotografiske arbejde bruger hun sin intuition og ser arbejdet med fotografiet som en vedvarende læringsproces og en sanselig afsøgning.
I 2016 blev Michala færdig med en kandidat i Materiel Kultur Didaktik, og det var studierne i viden, formidling og læring om genstande, som inspirerede hende til dette projekt. ”Det var meget didaktisk i udgangspunktet. Jeg havde en idé om, at jeg gerne ville lave en bog om en museumsvandring, men så bevægede det sig længere og længere over i det kunstneriske”, fortæller hun.
Hun har under uddannelsen læst en hel del om æstetisk erkendelse og æstetisk oplysning i forhold til læringsprocesser; ”det var interessant i forhold til min kunstneriske interesse for lys, som noget materielt og konkret; noget man kan se”, siger hun. Hvor man i didaktikken kan se på læringsprocessen som et forløb med et start- og et slutpunkt, kan den æstetiske erkendelse være noget, der sker i de øjeblikke hvor vi bevæges, fx når vi lytter til musik der rør os, går ind i et smukt eller overvældende religiøst rum eller ser et kunstværk på en udstilling; ”der bliver du bevæget, og så når du en erkendelse. At der er det potentiale i kunsten, synes jeg er enormt interessant.”
Skrevet af Laura Reumert
