Ofte når vi er vidner til en ulykke siger vi bagefter, at det var helt uvirkeligt. Med projektet Mishaps, ønsker Tim Eskild Jørgensen at påpege, at det måske netop er dér virkeligheden træder I kraft. Ulykken kan forstås i en parallel til apokalypsens betydning: et slør fjernes og noget nyt kan begynde. Gennem en serie farvefotografier (4×5#), har Tim Eskild Jørgensen iscenesat en række situationer, der portrætterer det opbudte publikum til fiktive ulykker. Fotografen arbejder med billederne i store formater i mørkekammeret.
