Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Nivaagaards malerisamling har netop gennemført en nyophængning af tyve malerier, som går under betegnelsen ”mesterværker”, og som udstilles i et af de gamle gallerier.

Museet har samtidig lanceret et projekt kaldet Aliens, hvor den bagvedliggende tanke handler om at skabe en række situationer, der inspirerer den kunstinteresserede til en dybere relation til værkerne. De har derfor bedt otte designere om at udvikle nogle siddemøbler, der forholder sig tematisk til nogle udvalgte værker. Det er et krav at møblerne er så stabile, at de kan benyttes af museumsgæsterne.

Til udstillingen Aliens producerer Vibeke Fonnesberg Schmidt tre skamler, som vil være i dialog med to malerier; et af Rembrandt “Portræt af en 39 årig kvinde” og et af Aert van der Neer “Måneskin ved hollandsk flod”.

Teknisk har billederne flere fællestræk. Begge er malet på en gulbrun grundering og begge malere anvender lyset med stor virkning. Fælles for de to billeder er også en meget begrænset farveskala. Der er variationer mod brun, grøn og rosa.

I Rembrandts billede er der flere cirkler og ovaler i kvindens ansigt, hendes krave, hendes hovedtøj, ærmet og selve den ovale ramme. Vibeke har derfor valgt at fremhæve cirkelmotivet og lave en serie skamler, der i konstruktionen handler om cirkler og cylindere. De er konstrueret af ringe, cirkulære plader og rundstokke. Det enkle udtryk mimer det nærmest minimale udtryk i billedet. Hun har valgt at kalde projektet “Maru”. Det er japansk og betyder cirkel eller rund. Ordet bruges også i betydningen “hel” eller “fuldkommen”.

Kompositionen i mønsteret udvikles på computer og består af geometriske former. Tilfældige elementer bryder mønsteret og skubber det ud af synk, gør det uforudsigeligt så at sige.

 

 

“Det må absolut ikke være kedeligt og forudsigeligt. Jeg kan godt lide enkelhed og stramhed, som man ser det i de to malerier, men der må tilføres en vis form for spænding. Mit grid er stramt og struktureret, men jeg må have en vis portion frihed til at åbne mønsteret op, så man får lyst til at se møblet fra flere sider.”