Marianne Johnstad-Møller arbejder materielt og filosofisk med, hvad der er synligt, og hvad der ikke er synligt for mennesket, både det smukke og det smertelige, som kræver ro og fordybelse at favne. Med en opvækst ved Vesterhavet tager hendes værker ofte afsæt i havets liv og dets cykliske bevægelser.
Juli 2025
Jeg arbejder kontinuerligt med at forfine det sanselige og det taktile sprog, der taler og forbinder sanserne, intellektet og åndeligheden. At noget så smukt som tang findes, får mine sanser og alt i mig til at juble og fylder mig med taknemmelighed.
Igennem 3 år har jeg intensivt fotograferet og indsamlet opskyllet tang mellem Løkken og Furreby. Det materiale er omdrejningspunktet i mit arbejde under dette ophold på Statens Værksteder.
Materialet strikker jeg op på min medbragte, manuelle strikkemaskine. Jeg strikker i et transparent materiale og skaber relief i strikkens overflade ved at arbejde med størrelsen på maskerne. Jeg strikker også i en tynd fin uldcrepe, og et andet tyndt garn. Nogle gange strikkes materialerne i forlængelse af hinanden. Andre gange syes de forskellige dele sammen. Materialernes forskellige evne til at danne form, sammen med strikkens ”natur” er det jeg arbejder med. Jeg har formgivet den transparente strik med læg og rynker for at skabe volumen – nogle små andre store – nogle med flere indeni sig, i forskellige farver.
Strikken har jeg brugt ganske som den er, frit hængende i rummet. Flere stykker i forskellige længder er syet sammen i hånden, hængt op i lag i forskellige farver med rum imellem sig.
Jeg inkorporerer altid kasserede, beskadigede stykker fra gamle projekter for at vise skønheden i det uperfekte. Både på et materielt og menneskeligt plan og ud fra et princip om bæredygtighed.
Efter opstrikningen indfarver jeg stykkerne i farverummet på 3 sal. Jeg indfarver en stor del samtidig, men jeg ønsker at hvert stykke har sin farvenuance. Så i samme farvebad er intensiteten og kombinationen af farven forskellig.
Alle mine processer forholder sig til rum. Det være sig i indfarvningen, ved strikkemaskinen, i formgivningen og skitseringen, og det hele foregår cyklisk, simultant og intuitivt.
Værkerne er skabt til og med Brønshøj Vandtårns rum, proportioner og betonens farve og materialitet og har fået den samlede titel, Bevægelser af og til tang.
