Lotte Myrthue har under et udviklingsophold i tekstilværkstedet eksperimenteret for at tilegne sig grundlæggende færdigheder og kendskab til trykfarver og stofkvaliteters muligheder.
August 2024
Jeg arbejder mig frem til, at jeg skal udvælge en enkelt metode/teknik for at få større fokus og
komme rigtig i dybden. ”Burn out” trykteknikken vinder, fordi den er så overraskende og svær at
styre, hvilket har givet nogle virkelig interessante resultater. Den er uforudsigelig , den falder fra
hinanden, den lukker lyset og den baggrund ind, som den hænger foran. Et kæmpe studie i sig selv.
Oprindelig var dogmet udelukkende at arbejde med pillers farver og faconer. Det har jeg gjort, men disse opløses og danner huller og løse tråde. Stoffet danner 3D formationer, hvis man klipper i det de rigtige steder. Mine trykeksperimenter skifter markant karakter afhængigt af, hvilken baggrund de hænger foran.
Noget af det mest interessante er, hvor langt man kan trække antallet af påtrykte formationer, før værkerne falder helt fra hinanden.