Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Designer Jonas Edvard Nielsen arbejder i Metal- og Træværkstedet på at at videreudvikle materialet MYX, der kaldes et levende tekstil, og som Jonas selv har udviklet. Det bruger affaldet fra svampeproduktion til at skabe et nyt og bæredygtigt materiale bestående af plantefibre og svampemycelie.

Med MYX kan Jonas lade plantefibre og svampemycelie vokse sammen i en form, som siden tørres. Han har tidligere udviklet lamper af materialet, og på SVK skal han lave en stol. Til det formål skal han desuden udvikle en tørreovn, som kan bruges til at udtørre materialet, så det bliver let og stift.