Katrine Skovsgaard har med projektet Aura været inspireret af repræsentationer af migræneauraer fra The Migraine Art Competition, en konkurrence i 1980’erne, hvor over 500 personer udstillede tegninger malerier og kollager af repræsentationer af deres oplevelse af migræne.
Aug. 2024
Migræneaura er den synsoplevelse eller hallucination, som mange oplever som en tidlig advarsel om et migræneanfald. Aurafænomenet har ikke fået megen opmærksomhed til trods for at aurategninger igennem de sidste 150 år har mange ligheder og temaer, som går igen i de over 500 motiver, som jeg har studeret.
I tufteværkstedet på Statens Værksteder har Skovsgaard bearbejdet migræneauraerne til taktile tekstilværker i 3D former.
Til grænselandsudstillingen 2024 vil værket Aura desuden indeholde en lydkollage med stemmer, der beretter om oplevelser med kronisk hovedpine. Både personer med vedvarende hovedpine og forskere indenfor feltet er inkluderet i de stemmer, som man kan lytte til, mens man står ved eller rører ved Auras bløde overflade.
Fra at være noget, som individet oplever, bliver migræneauraerne igennem Aura en konkret, fysisk genstand, man kan røre ved og derigennem forstå.
Fotokredit: Louise Uth Pedersen