På SVK arbejder tekstildesigner Margrethe Odgaard på at udvikle kakler til en prototype på en moderne fortolkning af et kakkelbord.
Et kakkelbord kendes typisk som et lille sofabord, hvis bordplade består af keramik-kakler. Margrethes idé er, at kaklerne skal kunne vendes og samles på forskellige måder. “Mønsterkombinationerne er uendelige, og på den måde får bordets ejer mulighed for at skifte mønster på sit kakkelbord, som man skifter dug.” Kaklerne er farvelagt på den ene side og træfarvet på den anden.
Projektet lægger sig i forlængelse af Margrethes øvrige projekter, hvor hun arbejder med tekstil som et sprog: ”Tekstil, mønstre og farver er kulturelt betinget og noget, vi spejler os i. ”Tråden har hun i dette projekt blot erstattet med kakler, som kan ’væves’ sammen afhængig af det ønskede mønster. ”Ordet tekstil kommer af det latinske ord ’texere’, som betyder ’at sætte sammen’.”
Prototypen laves som et spisebord i størrelsen 90 x 180 cm. og er et samarbejde med møbeldesigner Christina Liljenberg Halstrøm. Bordpladen består af 72 kakler i forskellige farver og størrelser. Kaklerne saver Margrethe ud i asketræ, hvorefter hun coater dem med indfarvet epoxy. Ved at anvende epoxy, lægger malingen sig i et tykt lag oven på træet, og giver dermed den illusion af dybde, som almindelige keramikkakler kendetegnes ved. Desuden gør epoxyen kaklerne ekstremt solide og vandafvisende. Margrethe overvejede først at bruge tonkin-lak, som er meget elastisk, men det gav ikke samme dybdevirkning.
På SVK har Margrethe eksperimenteret med de forskellige muligheder for indfarvning af trækaklerne, samt med kakkel-størrelser og mønstervariationer. En af de største udfordringer har været at få de forskellige epoxytyper til at acceptere farvestoffet. Epoxy består af to komponenter, og når farvestoffet tilsættes som tredje komponent, påvirker det den kemiske reaktion. ”Indenfor den samme farvegruppe er der for eksempel en okkerfarve, som jeg ikke kan bruge. Den får simpelthen epoxyen til at koge op.”
Efter adskillige eksperimenter med forskellige farveblandinger, er det lykkedes Margrethe at finde en opskrift, hvor epoxyen og farven kan arbejde sammen. Det handler om præcision i blandingsforholdene.
Det har også været et problem, at træet bøjer, når det kommer i kontakt med den fugtige farve, fordi træet kan ånde på den ene side, men er lukket med epoxy-coatingen på den anden. Løsningen har været at komme et tyndt lag transparent epoxy på kaklens bagside, som slibes mat og dermed næsten bliver usynlig.
Projektet er et resultat af en 14 dages rejse til Usbekistan, som Margrethe foretog i 2013 med henblik på at studere tekstiler, mønstre og forskellige vævningstyper.
Under et ophold på SVK i foråret 2014 udviklede Christina Liljenberg Halstrøm stellet til kakkelbordet. Læs om hendes arbejde på Metalværkstedet hér.