John Skoog har i samarbejde med Jussi Rautaniemi arbejdet i fotostudiet på projektet VÄRN – en spillefilm i slutfasen af et 4 år langt værk.
Feb. 2024
På sin vis var det et traditionelt klippearbejde, vi foretog under vores ophold på Statens Værksteder. Filmen er baseret på en sand historie om landbrugsarbejderen Karl-Göran Persson, som, påvirket af de stærke billeder i pjecen “Hvis krigen kommer” og af frygt for en sovjetisk invasion, styrker sit hus med beton. Ved at indsamle kasseret metalskrot i årtier og støbe det ind i væggene som forstærkning har han forvandlet sit hus til en mystisk og mirakuløs fæstning, som vil beskytte ham og hans naboer, når fjenden angriber eller katastrofen rammer.
Vi har rekonstrueret denne bygning, og i filmen spilles Karl-Göran af den legendariske franske skuespiller Denis Lavant. Hvor filmen skal vises er endnu TBA.