Jakob Hunosøe har arbejdet i grafikværkstedet med 10 fotografier og udvalgt de bedste til en præsentation på omkring seks værker.
Dec. 2022
Flere af fotografierne er af ældre dato og har tidligere været udstillet. Dertil har jeg taget nye billeder specifikt til denne serie af fotogravure.
Jeg har opstillet en rækker kriterier for, hvorfor et ældre værk skal laves som fotogravure:
- Værket behøver ikke at være i farve / Der opnås en fordel ved at
fravælge farverne. Farverne bidrager ikke positivt til værket. Måske er det
ligefrem en distraktion. - Værket skal have et enkelt visuelt udtryk. Enkle udtryk synes at fungere
bedst. Jeg finder fotogravure særligt velegnet til at gengive gråtoner og
overgange smukt og sanseligt. - Værkerne skal fungere som små. De trykkes små og skal fungere som sådan.
Jeg holder af tanken om, at man skal helt tæt på og nærstudere værkerne for
at fange alle detaljerne. - Værket skal fungere bedre som tryk end som fotografi. Jeg har værker som – uden jeg kan sætte en finger på hvorfor – ikke helt fungerer som fotografi, og som jeg tænker kan fungere bedre som fotogravure.