Andre projekter
Felia har arbejdet på metalværkstedet med værket Vibro Shape til en udstilling på Titled Gallery til forår/sommer 2025. Værket omsætter de vibrationer, insekter bruger til at kommunikere med, til visuelle udtryk.
Mette Kit Jensen har opholdt sig i atelier plan 2 for at udvikle et uendeligt fortov af aflagte frakker. Udgangspunktet er en blød skulptur, der går i dialog med sine omgivelser. Et værk, der i sin natur er relationelt og nomadisk.
Lisbeth Bank har arbejdet i Huggegården og på træværkstedet med at fremskrive værdien af kompost og at gøre den synlig både ved placering og fremtoning. Til formålet har hun skabt tre mere eller mindre monumentale kompostbeholdere.