Under sit ophold på Statens Værksteder skal tekstildesigner Sofia Hagström skabe nye tekstiler til Svenska Gustafskyrkan i København, som fejrer 100 års jubilæum i sommeren 2011. Tekstilerne skal vise kirkeårets farver i en samlet komposition, der omfatter en festmessehagel, en stola, et kalkklæde, samt et antipendium, som kan anvendes ved forskellige festlige lejligheder i løbet af kirkeåret. Projektet udarbejdes i materialerne uld og silke og fokuserer rent håndværksmæssigt på vævning, indfarvning og tryk. De vævede dele vil efterfølgende blive indfarvede og delvis betrykt, så tekstilerne tilsammen kan indgå i en sammenhængende helhed. Hun arbejder gerne og oftest med en historie, der tager udgangspunkt i selve opgavens kerne; i dette tilfælde kirkens historie og kirkerummet i Svenska Gustafskyrkan. Forarbejdet til hendes projekt er derfor meget vigtigt. Hun bruger lang tid på at være i kirken for at samle materialer til form, mønster og farveskitser, samt at opfange den helt overordnede stemning, der er i rummet. Hendes bud på produktet er aldrig helt færdigbearbejdet, før hun har lavet prøver på væven eller på trykbordet i tekstilet. Her sker den vigtigste udvikling i processen tit. Den tegnede streg bliver levende og fører videre til et nyt skitseforløb i tekstilet. Der skal altid være plads til forandring undervejs. En overordnet idé med den grundlæggende fortælling er vigtig, men det færdige resultat er aldrig komplet, før hun afleverer produktet til dets opdragsgivere. Projektet strækker sig over ca. 6 måneder fra skitser til færdige arbejder. Skitserne arbejder hun dog på hele tiden igennem projektet; i projekt som dette kører 100% i hovedet dag som nat, så udviklingen af projektet må måske siges at vare endnu længere. MOTIVERNE Hun fortæller: Det mønster, jeg væver, kommer ud fra et ønske om at bearbejde Gustafskyrkans historie. For 100 år siden var koret i kirken dækket af et tapetmønstret kalkmaleri, hvor en af mønsterbillederne bestod af små kors. Disse kors findes også på kirkens facade. De efterfølgende trykte symboler er rosen og bladet, som er motiver, der bliver brugt hele vejen gennem Gustafskyrkans rum.” For Sofia betyder kirkens motivkreds noget for hende personligt. Korset, som motiv, har altid fulgt hende gennem hendes opvækst et symbol, hun forbinder med tryghed. Rosen giver større spekulationer og er mere mystisk. Rosen er Marias symbol. Maria er for Sofia Hagström en meget stærk kvinde, i hvem hun tror, alle mødre vil kunne følge hendes kamp og smerte. Rosen gør hende til symbolet for at være det skønne og følsomme; kærligheden selv. Sofia Hagström er meget glad for at tolke og fordybe sig i religiøse motiver og finder meget mere mening i arbejdet med dem. MATERIALERNE I projektet bruges uld og silke. Disse materialer giver den ønskede effekt af mat og blank i forholdet mellem mønsterfigurer i vævemønstret. Sofia fortæller: Det er vigtigt for mig at lave et prøvemateriale først og afprøve mønsterbindning og materialer, men der kommer automatisk en teknisk udfordring, når dimensionen bliver større: alt skal fordobles og dermed også detaljer, for eksempel trådspændingen, som skal være den samme i et langt bredere stykke. Muligheden at arbejde på statens værksteder er en stor gave for mig! Det betyder, at jeg uhindret kan arbejde i større skala. Adgangen til computervæven gør det muligt for mig at arbejde med flere og mere komplekse mønstersammensætninger. Samtidig lærer jeg en masse nye kolleger at kende, hvilket er meget betydningsfuldt for mig; det giver kontakter til nye projekter og muligheder.
