Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

De to vævere, Lotte Dalgaard og Berthe Forchhammer, har henover sommeren opholdt sig i SVFKs væveværksted for i fællesskab at væve et kortæppe til Davinde Kirke.

sep. 20

Materialerne er uld og hør, og farverne og motivet er inspireret af Johannesevangeliet vers 15 med fortællingen om “Det sande vintræ”.

Man har valgt at få en udsmykning på kortæppet i form af et håndvævet tæppe, da
det er en stor flade, der lige nu fremstår i en kedelig grå nuance og koret kan godt bære en mere markant udsmykning. Udformningen af tæppet er sket i dialog med præsten og medlemmer af menighedsrådet.

Vi har valgt et stiliseret motiv, der symboliserer et vinblad. Farverne repræsenterer årets gang fra de spæde grønne toner i foråret til de røde nuancer om efteråret. En måde at markere kirkeårets gang. Den blå bundfarve er valgt, da den harmonerer godt med kirkens øvrige farver på knæfald og balustre og skal selvfølgelig indgå i en helhed med bladmotivet.

Formen på tæppet har været en udfordring. Tæppet er vævet som en firkant med fyldgarn i de skrå vinkler, så tæppets bredeste mål hele vejen er 245 cm. Tæppets længde er 285 cm.