Afprøvning af nye formudtryk har været på agendaen for designerne Line Depping og Jakob Jørgensen, mens de har udforsket det håndbårne arbejde i værkstederne. Erfaringerne med træudskæringer og metaldeformeringer vil lægge fundamentet for delelementer til deres fælles designs.
Træabstraktioner og lokning i metalrør er blevet afprøvet i forskellig skala under Line Depping og Jakob Jørgensens ophold på SVK. Med deres eksperimenter er de gået tilbage til den stol, de sammen forberedte til Snedkernes Efterårsudstilling sidste år, og udviklet elementer afledt af dens formsprog. Det er blevet til et kreativt frirum, hvor de gennem håndværket og det håndgribelige arbejde med maskinerne har afsøgt formudtryk for deres fælles designs.
”Der ligger nogle fremtidige projekter i al det her, som vi kommer til at lave sammen. Det er godt at have sådan en skuffe med ideer, man kan trække frem,” fortæller Jakob.
Forædler teknikker fra konstruktionsarbejde
Metalrørene hober sig op på Jakob Jørgensens arbejdsbord i metalværkstedet, hvor han undersøger deformeringer af rørenes eksisterende forme. Nogle rør har han åbnet ved at udvide rørenes endestykker, så de kan gribe fat om et andet rør. Andre har han lokket med værkstedets kraftfulde pressemaskine, der efterlader en dyb udhulning på siden af røret. Begge metoder kendt fra grovere konstruktionsarbejde.
”Det er ikke revolutionerende teknikker, men de er ikke før formgivet eller omsat til design,” forklarer han. Jeg arbejder med at tage den slags teknikker videre og forædle dem. Det er arbejdet med proportionerne, der gør det smukt.”
Til lokningen borer Jakob først et hul i røret, som presseren sidenhen kan udvide og folde sammen. Det tiltaler ham især, at man kan arbejde med det kolde metal. Flere af de øvrige teknikker kræver opvarmning, for ellers bukker rørene sammen under de tunge tryk. Med lokningen har han arbejdet i forskellig skala, hvor han ser potentialer i at lade de mindre presninger møde Lines træelementer.
Hænderne styrer håndværket
For imens har Line Depping i træværkstedet arbejdet videre med sine træobjekter, der lægger sig i spændingsfeltet mellem genkendelige redskaber og abstraktioner. Nogle af figurerne udstyrer hun med børster, andre med indbydende overflader.
Figurerne opstår først, når Line står i værkstedet. Med en hurtig skitse angiver hun en form, skærer den ud, sliber træet til på slibemaskinen for til sidste at pudse den i hånden. For hende er håndværket en meditativ proces, hvor hun lader hænderne styre processen.
”Det er dejligt at have et projekt, hvor man ikke skal skynde sig at blive færdig med en prototype. Der har været fri leg. Det er virkelig befriende, når man også har projekter, der er computertegninger, og alt skal være planlagt og præcist,” fortæller Line.